Merinould løbetøj | Nuyarn teknologi


    Oplev den ultimative løbeoplevelse med Nuyarn merinould 

    Har du nogensinde prøvet løbetøj med merinould? Det fungerer fantastisk godt som baselayer, og mange sportstøjsproducenter bruger merinould i deres produkter. Merinould i løbetøj hjælper dig til at holde på varmen i vintermånederne, men kan også hjælpe dig til at holde dig afkølet om sommeren.

    Merino uld stammer fra merinofår, hvor ulden beskytter fåret mod varme op til 35 grader og helt ned til -20 graders kulde. Fiberen fra merinofårer har en tyndere diameter end almindeligt uld, hvilket gør den blødere og mere elastisk. Dette gør at den ikke kradser på huden, men føles blød og lækker.

     

    Merino uldtrøje når nye standarder

    I produktionen af Lipati Merino Nuyarn LS Shirt er vi gået langt for at finde den bedste måde at spinde ulden på. Med nye opdaterede teknikker fra New Zealand har vi kreeret et produkt der tackler varme og fugt bedre. 

     

    Med denne type uld får man:

    35% mere volumen: Denne teknik tillader at der dannes naturlige luftlommer i ulden, som giver mere volumen, en øget evne til vindafvisning og forbedret termoregulering.

    5x hurtigere tørretid. Nuyarn absorberer vandet før det bliver formet til dråber, det passerer dermed hurtigere stoffet og bliver fugten fordamper hurtigere.

    35% mere elasticitet. Teknikken hvormed uldfibrene er vævet giver tøjet en bedre elasticitet. Dette mærkes ved et markant bedre fit, og følelsen af at trøjen er vævet personligt til én selv.

    35% bedre varmeregulering. På grund af de luftlommer der opstår under vævningen af ulden, opnår Nuyarn uld en markant bedre evne til at varmeregulere.

    53% mindre luftgennemstrømning. De førnævnte luftlommer og den tætte vævning, mindsker luftgennemstrømningen i stoffet med 53%.

    50% bedre holdbarhed. Da væveteknikken tillader at der anvendes længere uldfibre og at disse bevarer deres oprindelige struktur, bliver stoffet mere modstandsdygtigt og opnår 50% bedre holdbarhed end andre produkter.

    120% stærkere syninger. Da produkters syninger med denne type stof blev testet, fandt man at syningerne kan holde til 8 kg trækkraft, imod 3 kg trækkraft på andre uldstoffer.

     

    Merinould løbetøj til vinteren

    En løbetrøje med merino uld er den perfekte sportsundertrøje under din løbejakke om vinteren. Den giver rigtig god varme, men sørger samtidigt for at du ikke overopheder. Ulden har nemlig temperaturregulerende egenskaber.

    De fintvævede uldfibre indeholder og binder en masse luft, der hjælper med at beskytte mod både varme og kulde. Uld kan desuden optage og indeholde fugt svarende til op til 35 % af sin egen vægt, uden at det føles vådt. Det betyder, at når du sveder under fysisk aktivitet, vil ulden absorbere og transportere fugten væk fra huden og ud i fibrenes luftmellemrum - og som noget unikt vil den fortsætte med at varme, selvom den er våd.

    Man skulle tro, at med evnen til at absorbere så meget fugt, ville en uldundertrøje hurtigt blive våd og tung, men den tørrer enormt hurtigt. Derudover indeholder merinould lanolin, der har antibakterielle egenskaber, og som holder ulden lugtfri, selv efter mange timers brug.

     

    Løbetrøjer i uld om sommeren

    Som nævnt tidligere, har merinould en unik temperaturregulerende effekt. Dette kan udnyttes om sommeren, hvor en uldtrøje vil holde dig afkølet og beskyttet. Dette sker på grund af det høje luftindhold i materialet der sikrer en begrænset varmeudveksling med omgivelserne. Merinould er desuden testet til at have en høj UV-beskyttelse på over UV40+.

      

    Hvorfor er Lipati Merino Nuyarn LS Shirt den bedste løbetrøje i merinould?

    • God varmeisolering
    • Temperaturregulerende effekt
    • Naturmateriale
    • Selvrensende og lugter ikke
    • Kølende om sommeren
    • Antibakterielle egenskaber

    Husk at pleje og behandle uldprodukter rigtigt, så holder de deres gode egenskaber bedre.

     

    Vask din uldløbetrøje i uldvask

    Med et uldvaskemiddel bibeholdes uldfibrenes gode evne til at fjerne fugt fra kroppen, samt nedsætter tørretiden. Uldvask er tilsat lanolin, som er med til at bevare uldens åndbarhed og smidige egenskaber.

    Hvis du vasker uldprodukter i vaskemaskinen, så brug altid "Uld-programmet" ellers kan uldprodukterne også let vaskes i hånden.